Et magasin om natur og rejser

Folk går på jagt som aldrig før

0

Fuglefløjt og dyreliv er en af grundene til, at danskerne i højere og højere grad elsker at gå på jagt. Man kan nemlig komme helt tæt på naturen og få mange skønne oplevelser, når man går gennem morgentågen i skoven med riflen under armen eller sidder og ser solopgangen fra sit jagtskjul. Det eneste kriterie, for at du må gå på jagt, er, at du har et jagttegn. Ved siden af de mange naturoplevelser er der fællesskab, spænding og stoltheden ved at nedlægge og tilberede sit første stykke vildt i vente.

Flere går på jagt

I Danmark har man registreret antallet af jægere siden 1941, og det tal har aldrig været højere end i dag. Der er over 175.000 jægere i landet, hvilket vidner om, hvor populært det er blevet at gå på jagt. En af grundene til, at det er blevet populært at tage jagttegn og gå på jagt, er, at folk nyder at bruge en masse timer i naturen. Der er stadig dis på græsset, og solen er endnu ikke stået op, når man bevæger sig ud for at finde det perfekte skjulested. Fra sit skjul vil man opleve harer, rådyr og ræve, som smutter forbi uden at ænse én. Det er oplevelser som disse, hvor man er helt alene og naturen viser sig fra sin bedste side, eller når vejret er helt perfekt, at man forstår, hvad der er så fantastisk ved at jage.

Jagt er også lig med fællesskab. Når du har taget jagttegn, er det helt naturligt at finde nogle ligesindede at gå på jagt med og dele sin interesse med, og pludselig opstår fællesskab og gode venskaber. I Danmark er der også stor tradition for at holde jagt sammen, hvor mange jægere med deres hunde driver på et område, spiser frokost sammen og måske slutter jagten af på et andet område. Noget, man kan være sammen om, er også at tilberede og spise det vildt, man har skudt. Det er en tilfredsstillelse, som kun jægere forstår, når de endelig kan smage på det kød, de selv har skaffet til bordet. Der er opstået en helt ny bevidsthed om, hvor ens kød og mad kommer fra, så det er faktisk ret moderne at være jæger og selv skaffe sig mad på bordet.

Populært at få jagttegn 

Hvor det tidligere var meget generationspræget, hvem der tog jagttegn, er det i dag alle. Mange unge viser også interesse for jagt, og man kan på flere ungdomsskoler og efterskoler tage jagttegn. Landets jagtskoler kan også tydeligt mærke efterspørgslen, hvilket ikke er mærkeligt med det store boom i antallet af jægere. Flere og flere vil mærke suset ved at nedlægge sit bytte, og derfor er der også travlt på jagtskolerne.

Hvis du drømmer om at mærke suset og komme helt tæt på den danske natur og det gode fællesskab, kan du finde information om at tage jagttegn på Jagtskole.dk. Jagtskole.dk afholder kurser i mange byer i Jylland, hvor du lærer praksis og teori, der gør dig i stand til at bestå haglskudsprøven samt den praktiske og teoretiske jagtprøve. På weekendkurserne vil underviseren også indvie dig i, hvordan det er at gå på ”rigtig” jagt, når du engang på lovlig vis kan tage haglgeværet over skulderen og begive dig på jagt i naturen. Jagtskole.dk har gode erfaringer med at sende dygtige kursister til jagtprøve, og de tilbyder derfor beståelsesgaranti, så du tilbydes en plads, hvis du mod forventning ikke skulle bestå den første prøve.

Leave A Reply

Your email address will not be published.