Et magasin om natur og rejser

7 tips til når du skal ud at vandre

0

Der findes flere forskellige typer, når det kommer til ferie og fritid. Der findes dem, der helst bare vil ligge og slappe af, og så findes der dem, der slet ikke kan holde ud at sidde stille, og i stedet har brug for at komme ud at lave noget. På ferier er den førstnævnte ofte den, der befinder sig ved stranden eller poolen, imens den anden er den, der tager på vandreture. Uanset om du er til vandreture på ferie eller herhjemme, giver denne artikel dig 7 gode tips til, når du skal ud at vandre.

Den helt rigtige rute

Først og fremmest skal du finde den rigtige rute, når du skal ud at vandre. Hvis du ikke rigtig har forsøgt dig med at vandre før, kan det være en god ide at starte med en af ruterne herhjemme. Der findes faktisk rigtig mange gode vandreruter af forskellige længder og varighed herhjemme i Danmark, og du finder hurtigt frem til dem ved at søge lidt på internettet eller høre andre vandrere ad. Er du til gengæld vant til at vandre, kan det være en god idé at udfordre dig selv. Der findes et utal af forskellige ruter verden over, og de har alle sammen noget forskelligt at byde på. Du kan finde nogle helt fantastiske ruter i f.eks. Skotland og Tyskland. Du behøver ikke at skulle længere væk for at finde nogle skønne vandreruter.

Påklædning

Når du vandrer, er det utrolig vigtigt, at du har den helt rigtige påklædning på. Hvis du skal vandre i højder, er det vigtigt, at du har noget varmt tøj på, der er beregnet til temperatur og ilt. Hvis ikke du har det, kan det blive en utrolig ubehagelig oplevelse. Hvilket tøj der er bedst til den vandretur, som du skal ud på, finder du bedst frem til ved at spørge andre, der har været på samme tur eller ved at spørge en autoriseret inden for området.

Den gode rygsæk

Foruden at have det rigtige tøj på, når du vandrer, skal du også have en ordentlig rygsæk. Der findes rigtig mange forskellige rygsække, nogle er større end andre, og de har alle forskellige funktioner og egenskaber. Hvis du blot skal ud på en vandretur, der tager et par dage, er der ingen grund til, at du tager andet end en daypack på ryggen. Skal du ud på længere ture, kan det være nødvendigt at tage en af de større rygsække med.  Find den helt rigtige vandrerygsæk, der passer til dig og dine behov.

Pak efter turen

Det er ikke altid, at du skal pakke de samme ting, når du skal ud at vandre. Hvad du skal pakke afhænger meget af, hvilken tur du skal på. Nogle ture kræver, at du skal have masser af mad og udstyr med, hvor andre ture ikke kræver andet end en flaske vand. Hvad du helt præcis skal pakke, ved du nogle gange ud fra erfaring, og andre gange er du nødsaget til at spørge andre, som har været ude på den samme tur, som du nu skal til at begive dig ud på. Husk dog altid at pakke lidt førstehjælp.

Alene eller sammen med andre

Inden du tager ud på din tur, bør du overveje, om det er noget, du skal gøre alene, eller om det ville være bedre, hvis du tog afsted sammen med en anden. Der er fordele ved begge ting, men en af de helt store fordele ved at rejse to eller flere er, at I kan passe på hinanden, hvilket et utrolig gavnligt på nogle vandreture.

Tag kameraet med

Tag kameraet med, når du skal ud at vandre. Der er ingen tvivl om, at du vil komme til at stå i nogle utrolig smukke situationer, hvor du vil have lyst til at dokumentere øjeblikket. Uanset om det er et professionelt kamera, eller hvad det er, vil du blive glad for, at du medbragte det.

Giv dig selv hvile

Sidst, men ikke mindst, er det utrolig vigtigt, at du giver dig selv lov til at hvile – både under og efter en vandretur. På den måde vil du uden tvivl få den bedste oplevelse ud af det, og din krop vil takke dig for det.

 

Leave A Reply

Your email address will not be published.